Lavere hastighed i bymæssige områder!

Danmark fik meget sent hastighedsgrænser...
Danmark fik meget sent fartgrænser i byen og på landevejene. Først i forbindelse med oliekrisen i 1970'ernes midte tog politikerne sig sammen og indførte hastighedsgrænserne på 50 km/t i bymæssig bebyggelse, 80 km/t på landeveje og 110 km/t på motorveje.
Men i hovedstadsområdet har vi endnu ikke fået nedreguleret hastigheden på motorvejene, selvom de helt misforstået føres gennem byområder med mange hundredtusinde indbyggere.
Begrundelsen for hastighedsreguleringen var imidlertid ikke hensynet til borgernes liv og levned, men energisituationen. Den snævre TRAFIKØKONOMISKE tænkning blev prioriteret på bekostning af borgernes velfærd og sundhed.
Det var ellers ikke, fordi der ikke var grund til at reducere det rekordstore antal trafikdræbte og ulykkesramte, som den frie hastighed førte med sig. Men da vi endeligt fik hastighedsbegrænsningerne, faldt ulykkestallet drastisk, således de få politikere og saglige organisationer, der havde talt for hastighedsgrænser i årevis, fik vind i sejlene. Og borgerne kunne naturligvis se fornuften i færre trafikdrab og ulykkesramte.

... Det er en situation, vi genkender på trafikstøjområdet!

Lavere hastighed er det sikreste og heldigvis også billigste middel til at reducere trafikstøjen. En hastighedssænkning reducerer samtidigt luftforureningen og øger trafiksikkerheden.
Når hastigheden reduceres fra 110 km/t til 80 km/t dæmpes støjen med 3,1 db. Reduceres til 70 km/t dæmpes med 4,5 db og reduceres til 60 km/t dæmpes med hele 5,9 db, jf. Vejdirektoratet!
Hastighedsnedsættelse er således det mest effektive middel til støjdæmpning, vi har.

En hastighedssænkning fra 110 km/t til 80 km/t uden for myldretiden vil over en strækning på 25 km (svarende til forstædernes udstrækning) medføre en merkøretid på 5 min. Det er til at leve med.

Elektronisk regulerede trafikskilte muliggør, at hastigheden kan sættes ned på motorveje og kommuneveje i de tidsrum, hvor der er behov, eksempelvis uden for myldretiden. Skiltene kan købes med indbyggede solceller, der leverer strømmen.
Det er en utrolig effektiv og billig måde at reducere trafikkens skadevirkninger på, og der er således ikke længere gode undskyldninger for kommunerne og staten til ikke at gøre noget.

I udlandet... I udlandet har man forlængst taget hul på støjproblemets løsning...
I eksempelvis Berlin tages problemet så alvorligt, at man på motorvejen rundt om den centrale by, 'Berliner Ring', (der svarer til Køge Bugt, Holbæk motorvejene samt Motorring 3) har
  • nedsat hastigheden til 60 km/t (visse strækninger dog 80 km/t),
  • langt støjreducerende asfalt,
  • nedgravet og overdækket store strækninger samt
  • opført ca. 5 m høje støjskærme. (Disse har dog store bivirkninger for de nærmestboende og for bymæssigheden).

    Og selv i bilismens eget land, USA, er indført en generelt gældende maksimal hastighed på 55 mph, svarende til 88 km/t. Denne max. hastighed gælder også om dagen på motorvejen. Det har haft en stor positiv effekt på antallet af tilskadekomne, samt luft- og støjforureningen.
    I eksempelvis Los Angeles har myndighederne også løst en del af problemet med den langsomme myldretidstrafik. Her er det kun tilladt at køre i overhalingsbanen, hvis bilen er fyldt op med passagerer. Biler med kun føreren må kæmpe med den langsomme trafik i indersporet. En nytænkning, vi kunne lære af.